Den aktive livsstil udvikler sig konstant, og derfor løb vi hos Rezet Store sammen med John Hansen, grundlægger og ejer af DOXA, for at inspirere vores community med Johns mange års erfaring inden for løbekulturen. DOXA er født ud af passionen for løb. Ved at fusionere mode med teknisk løbetøj har DOXA formået at skabe produkter, der ikke blot er funktionelle, men også tidløse. Med introduktionen af deres seneste serie, RErun, ville vi høre John om DOXAs fremtid og dykke ned i nogle af hans personlige oplevelser med løb.

Det er et performance-mærke for alle løbere, med rødder i løb. Dets autenticitet kommer af at være skabt af en løber. DOXA er født af en passion og kærlighed til løb.

DOXA har en baggrund, der udspringer af min kærlighed til løb. Jeg har løbet siden jeg var 10 år, så jeg har nu over 34 års erfaring på området. Gennem dette har jeg opbygget en særlig energi og historie, som jeg ønsker at føre videre ind i DOXAs nye projekter. Den nuværende tid kræver et langsommere tempo og en værdsættelse af kvalitetsprodukter. Vi er nødt til at vende tilbage til kernen. Du kan skabe kvalitetsprodukter uden at de er prangende.

Ja! Jeg ville have noget, der harmonerede med, hvordan jeg ser løbekulturen ændre sig. Jeg er meget tæt på kulturen og har været det i mange år, så jeg kan øjeblikkeligt få feedback på, hvilken retning kulturen bevæger sig i.

Det er blevet meget mere socialt. Folk vil se godt ud og føle sig forbundet. Før i tiden var det eneste mål at løbe. I dag netværker vi og er sociale. Der er en orientering mod fællesskab i løb i dag. Det er en måde at få venner og møde nye mennesker på, hvilket er fantastisk. At være en del af et fællesskab er en vidunderlig oplevelse. Da jeg begyndte at løbe, foregik næsten al træning alene, og vi løb næsten aldrig sammen. Først omkring 2006 begyndte vi at løbe sammen, oprindeligt kun nogle få gamle militærvenner. Community-løb tog for alvor fart i 2010 med dannelsen af NBRO. Før det løb man enten solo på gaderne eller var del af en atletikklub.

For dem, der tidligere har løbet maraton, er grunden til at løbe endnu et maraton den helt særlige oplevelse og følelse. Du bruger så meget tid på forberedelse og planlægning — alt fra træning og kost til familiearrangementer. Først skal du undgå skader, så skal du undgå at blive syg. De sidste 14 dage op til Valencia Marathon, hvor jeg satte min personlige rekord på 2 timer og 43 minutter, var ekstremt stressende. Min datter blev syg 14 dage før løbet, og jeg gjorde alt for ikke at blive syg selv. Jeg gik så vidt som ikke at kysse min datter eller min kone i hele de 14 dage frem til løbet. En uge før løbet begyndte jeg dog at mærke, at jeg var ved at blive lidt syg, hvilket var utroligt hårdt, da jeg havde lagt så meget arbejde i forberedelsen. Alligevel endte jeg med at løbe en PR, men i det øjeblik jeg krydsede målstregen, begyndte jeg at hoste og kunne ikke stoppe. Så begyndte jeg at græde, overvældet af oplevelsen og kulminationen af at nå den PR, jeg havde arbejdet så hårdt for, på trods af alle odds.

I 9. klasse skrev jeg en opgave om løb, hvilket viser, hvor meget jeg elskede at løbe dengang. I opgaven skrev jeg om Henrik Jørgensen, som desværre gik bort i dag. Han holder stadig den danske rekord på maraton, hvor han løb på under 2 timer og 10 minutter (Henrik vandt London Marathon i 1988, hvor han løb 2 timer og 9 minutter). Da jeg interviewede ham, talte vi om New York Marathon, som i første omgang vækkede min interesse. Siden da har jeg set billeder, og det at løbe i New York virker utroligt. Det er ikke en hurtig rute, men det er en, jeg gerne vil opleve.

Det er ekstremt svært at sige præcist, men hvis jeg skulle gætte, ville det være over 100 par. Jeg har løbet i alt fra spikessko på banen til mere moderne konkurrencesko. Jeg har et gammelt par Nikes, helt sorte med guld-snørebånd, inspireret af Michael Johnsons guldvindende sko fra OL 1996 — de er sindssygt seje!