Vans
Sid DX Anaheim
Vans Sid DX Anaheim er en ny tilføjelse til Vans’ Anaheim Factory pakke, som hylder sin første fabrik i Californien.
Anaheim Factory Pack indeholder nøje udvalgte styles, som kommer med sine originale stylenumre, farver og generelt en høj kvalitet af materialer. Vans Sid DX Anaheim er konstrueret i sort kvalitetsruskind, hvor det ikoniske Flying-V logo er broderet med hvid tråd på siden, som ligeledes matcher de øvrige hvide stikninger. Den glansfyldte mellemsål afsluttes med den brune signatur waffleydersål og ’Vans Off The Wall’ branding. Der er tilføjet en Ortholite indersål for øget komfort, hvilket gør Sid DX til en stabil hverdagsklassiker.
Vans blev etableret for mere end 50 år siden - nærmere bestemt i år 1966 i Californien i form af The Van Doren Rubber Company, hvor deres velkendte Authentic style blev lanceret som den allerførste. I løbet af 70’erne blev Vans for alvor optaget i skateboardmiljøet i Sydcalifornien, hvor Era modellen blev den foretrukne blandt den generation af skateboarders. I 1976 lancerede de det ikoniske ”Vans Off the Wall” logo som sidenhen har prydet hælen på deres sko. Old Skool modellen debuterede året efter med sidestriben som et varemærke, og som den første skatersko med praktiske læderforstærkninger. Vans er fortsat et brand som værner om og appellerer til det kreative miljø især omkring skate- og snowboarding, hvor der er plads til diversitet og originaler. Netop derfor passer Vans så godt i Rezets sortiment.