Salomon
S/LAB XT-6
Salomon løbeskoene fra 2013, som oprindeligt blev designet til ekstreme ultraløb i bjergene, har i høj grad markeret sig som en af de helt store sneakers silhuetter, man ikke kan komme udenom. Salomon XT-6 er trendstærk, og de bliver løbende lanceret i nye farvekombinationer som gang på gang bliver modtaget med stor begejstring. De komfortable XT-6 er konstrueret med gennemtestede teknologier så som EndoFit, SensiFit og Quicklace, som alle er med til at fremme ydeevne og anvendelighed. Salomon S/LAB XT-6 ses her i farvekombinationen India Ink/Safari/Red Orange.
Tekniske specifikationer
- Agile Chassis™ System
- Contagrip® TA
- Molded OrthoLite®indersål
- Quicklace™ + lace pocket
- EndoFit™
- SensiFit™
- Single layer mesh
- Slidstærkt TPU materiale
Salomon er en anerkendt fransk virksomhed, som blev etableret af François Salomon i Annecy i 1947. Salomon har en passion for outdoor sport, nye teknologier og gedigent håndværk hvorfor de udelukkende kreerer kvalitetsprodukter som tillader forbrugeren at nyde sin aktive livsstil. I dag er Salomons produkter dog langt fra begrænset til bjergtoppene. Trekking-tendenserne har nemlig for alvor vist sig i modeverdenen, hvor både nationale- og internationale fashionbrands lader sig inspirere af de robuste silhuetter og i langt højere grad indgår samarbejder med deciderede outdoorbrands.
Salomons XT-6 opnåede kultstatus og slog fast med sin popularitet, at Salomon formår at fange en ny og mere modebevidst type, som ikke er bleg for at markere sig med et par opsigtsvækkende trailsko.
Rezet har blandt andet kastet sin kærlighed på den populære XT-4, XT-Quest model samt ACS Pro , som ligeledes er blevet sande klassikere.