Praktisk info
Adresse
Rezet Store Odense
Vestergade 23
DK-5000 Odense C
Tlf. til butikken: (+45) 96 11 13 24
Find butikken på Google Maps
Åbningstider
Mandag - torsdag: 10 - 18
Fredag: 10 - 19
Lørdag: 10 - 17
Søndag: 11 - 16Særlige åbningstider
D. 15.12.23: 10:00 - 20:00
D. 16.12.23: 10:00 - 18:00
D. 20.12.23: 10:00 - 19:00
D. 21.12.23: 10:00 - 19:00
D. 22.12.23: 10:00 - 20:00
D. 23.12.23: 10:00 - 20:00
D. 31.12.23: 10:00 - 14:00
Rezet Sneaker Store, Odense: I HC Andersens fodspor
Sneakermarkedet har igennem de senere år gennemgået en rivende udvikling. Fra at være forbeholdt en mindre kreds af samlere, ses sneakers nu ses overalt i gadebilledet. Rezet Store har været med siden 2011, hvor den første butik åbnede i Rådhusstræde i København. Forretningen har været stødt stigende siden da, og ud over en velsmurt online webshop, har vi koblet yderligere to butikker på – i både København og Aarhus. Nu er Odense også sat på landkortet. Rezet Store har således åbnet dørene op for et mekka for sneakerelskere, og folk med med hang til gummisko. Butikken i Odense ligger på Vestergade 23 lige overfor Magasin og COS, og ved siden af Samsøe Samsøe.
Download billeder af butikken her.
Odense – Et oplagt valg
”Odense er en super spændende by, og man kan virkelig mærke, at der sker noget i det urbane miljø. Fashion-, musik-, kultur-, og madscenen er ved at blomstre op, på samme måde, som man har set det i både København og Aarhus de senere år. Den transformation virker oplagt for Rezet Store at tage del i. Og ser man rent geografisk på den nye butiksåbning betyder det samtidig, at vi er repræsenteret i Danmarks tre største byer. For os er det et vigtigt signal at sende til vores lokale og loyale kunder. Det er lidt af en milepæl for os at åbne butik nummer fire – og så lige i midten af Danmark,” forklarer direktør i Rezet Store, Kasper Mølgaard-Nielsen.
Om designet af butikken
Hele holdet bag Rezet Sneaker Store har på hver deres måde et specielt tilhørsforhold til sneakers, og det har fra starten været en del af missionen at få dette til at skinne igennem i butikskonceptet. Derudover har Rezet Sneaker Store's regionale tilhørsforhold været en vigtig grundpile i designet.
"Den nordiske stil er gennemgående, bevidst subtil og enkel, for at lade produkterne tale for sig selv. Farvesætningen og valget af materialer er tonet ned for at give plads til den enorme eksplosion af farver og de mange variationer af materialer, som varesortimentet består af. Derudover er der givet plads til fordybelse med en varm og imødekommende atmosfære. Med den enkle udformning sikrer vi en delikat eksekvering med sans for det æstetiske. Derfor indgår sanselige og naturlige materialer som egetræ, krydsfiner, linoleum, beton og stål," uddyber Mathias Bruun Christensen, der er kreativ direktør i Rezet Sneaker Store.
Butikken er tegnet af Mathias Bruun Christensen i tæt samarbejde med det danske industrielle makkerpar BorgBrückner, mens hele projektet er bygget af den traditionsrige entreprenørvirksomhed B&O Byggeindustri. Tro mod den danske designtradition er butikkens således udført af et hold udelukkende bestående af lokale bidragsydere. I fællesskab er traditionen om kvalitetshåndværk holdt i hævd, og grundstene til en ganske unik og anderledes butiksoplevelse er vakt til live i hjertet af Odense.